Fordi fordi fordi! -skal der altid være en forklaring?? Hvis du søger undskyldninger er du havnet det forkerte sted - vi undskylder intet og argumenterer kun for sportens skyld.

For eksemplets skyld dog et godt argument for altid at have orden i husholdningen. Det kan jo ske at man går hen og bliver forkølet.

Recepten er nedskrevet af den navnkundige filosof Kaspar Skyl-det-ned Jakobsen:

Tag en halv citron og vrider den ud i en kasserolle. Tilsæt en spiseske brun farin, 1½ hvis din rødvin er særlig sur, og giv det opkog så det hele bobler. Fyr rødvinen i. Ikke noget med at spare. Find et stort og højt glas! Husk at komme en skvæt vodka, rom eller snaps i, når du har hældt det i glasset. Sov godt!