RØG RØG RØG OG 3 x RØV – historien om et fejlkøb

 

Det er med frygt og bæven nærværende ord nedskribles. Grundet det emne, om hvilke de handler: malt.

 

Der skal sjældent siges for meget om malt. En kort gestus, gerne i form af et næsten usynligt nik, omend vrik, vil i virkeligheden være at foretrække.

 

Når alt kommer til alt, skal der immervæk noget til at vippe den eftertragtede, men måske derfor også en anelse slidte, klassiske, Islay malt, Lagavulin af pinden.

 

Hin mandag i tiden nærmest 18.00 bevægede jeg mig af den grund ind i et væld af mulige flasker, og kom endelig ud med en helt anden Islay malt (der er jo absolut ingen grund til helt at forlade øen). Nu er Islay kendt for sine meget fine godt tilrøgede drikke og det var i forhåbning om netop en velrøget malt denne flaske blev hentet. Det drejer sig om en 10 års Ardbeg.

 

Æsken, som ikke er synderligt imponerende og derfor ikke skal tage mere plads end dette, beskriver indholdet som ekstraordinært – hvilket vel alle æsker lader os tro om deres indhold

 

FARVEN.

 

Man skal ikke skue hunden på hårene, som min kære gamle mor altid plejer at sige. Da jeg var yngre var nok mest for at undgå jeg skulle få bidt hånden af, end at jeg ikke skulle sætte mine forventninger ned, i tilfælde af et muligt skuffende syn (som eksempelvis min faders mad). I dette tilfælde er maltens farve sommerbleg, og uden at vide en dyt om hvilken farve den helst skal have, trak det sammen til en mindre skuffelse. [dette primært på grund af tidligere dårlige oplevelser med bleg malt]. Men som mutter sagde – sku ikke hunden på hårene.

 

DUFTEN.

 

Når først snuden stikkes i dybet begynder den at tage form, men i forkert retning. De første led har til nu været lettere skuffende, men duften, som jo ikke er decideret dårlig, er ikke helt god. Et lille nik, kunne måske have være på sin ret. OG DOG. Inhaleringen af spritdampende lader maltens røgede karakter godt gemt. I modsætning til Lagavulin hvis røgede karakter, lader sig mærke som en anden luder, over lang afstand i diverse tilsmudsede etablissementer, kan dens røg knap anes på nær hold i dette tilfælde. Som et andet bikinitrick nærmest drages man til tidligt klimaks. Man smager (nu var der jo alligevel ikke noget at se på).

 

SMAGEN

 

Æsken beskriver i rosende vendinger sit indhold som delikat, komplekst og ekstraordinært (nu kom jeg til at nævne den satans æske alligevel). Det punkt i horisonten som alt malt i sidste ende søger mod. Først og fremmest er det nærværende skribents holdning at ordet PIKANT er yderst tvivlsomt, særligt når det bruges som en kompliment til malten. Malten skal da ikke være 'pikant'. Det lyder som en creme eller en parfume fra en reklame i alt for damerne! Anderledes er det med ordet ”kompleks” hvilket Schøller jo allerede har påpeget andetsteds. Ordet ”kompleks” et godt ord når det kommer til malt.