Gin blev opfundet i 1650 af hollænderen Dr. Sylveus. Den gode doktor fik det lyse indfald at sprit krydret med enebærolie skulle afhjælpe nyreproblemer. Han kaldte det for genever, som er afledt af det franske ord for enebær.
Allerede i 1655 blev Gin kommercielt produceret – og engelske soldater fik smag for det. Senere i samme århundrede opfordrede man ligefrem den engelske befolkning til at producere og drikke gin. Det var nemlig langt sikrere at drikke gin end vand og billigere end øl! Gin var således en fattigmandsdrik. Husk at minde din bartender om det næste gang han bon'er dig for en hundredeleif, mens du kigger desillusioneret ned i det han kalder en dobbelt gin/tonic.

Også blandingen af Gin og tonic blev til som en medicinsk foranstaltning. Denne gang ikke til ære for nyrerne, men som middel mod tropesygdommen malaria, der hærgede de engelske soldater under kolonitiden. For at få tonicvandet ned i halsen på soldaterne, der ikke brød sig af den bitre smag af kinin, blev man nødt til at blande noget gin i.

En god G/T indeholder en skive af det sure. Det modvirker skørbug, så alt i alt er G/T en sund og nærende drik.