
Ærede læser. Denne side er dedikeret til godt og skidt i spritten vi fik. Der skal i det følgende dømmes hårdt, og vi kan uden at ryste på hånden skrive, at vurderinger og gode råd på denne side udmærker sig ved at have absolut sandhedsværdi. Man er selvfølgelig velkommen til at kontakte os med ros osv., men korrigerende bemærkninger og velmente råd vil som udgangspunkt blive fortolket som udtryk for sindsforvirring eller manglende dannelse. Det er dog sundt at spørge, så hvis man ikke føler man kan magte dette tunge emne, skal man ikke holde sig tilbage. Med Steen P. Sabinskys udødelige ord:
” Du kan ringe på alle tidspunkter, hvis det drejer sig om en øl”.